Julemarked i det gamle Helsingør

Et blomstrende julemarked i hjertet af det gamle Helsingør.
For sjette år i træk afholdte Helsingør sit helt eget julemarked. Den vante kulisse på Axeltrov var skiftet ud med Blomstertorvet, da Axeltorv er under en stor forvandling. I hele december måned i 2009 kunne man opleve det populære julemarked i hjertet af Helsingør. Markedets helt særlige juleatmosfære varmede og omfavnede gæsterne, og succesen med den miljørigtige skøjtebane fortsatte. Julemarkedet i Helsingør var igen en oplagt mulighed for at samle hele familien til en hyggelig dag med leg og latter på skøjtebanen, og de nye omgivelser lod den specielle julestemning blomstre og gøre markedet endnu mere velbesøgt. I hvert fald var det svært at holde julehumøret tilbage, når de over 20 hytter med granguirlander og julelys indbød til besøg, og duften af nybagte pandekager, æbleskiver og gløgg fik den søde tand til at røre på sig.

Julemarkedet arrangeredes i samarbejdet med Helsingør Kommunens Detailhandelsforening, Helsingør Cityforening samt Vækst & Viden Helsingør A/S.

Se TV Lorrys indslag fra julemarked 2009

Julens stemningsbilleder de andre år

Billeder fra julemandens ankomst

 

 

 

 

 

Arrangør:
Vækst & Viden Helsingør A/S
Birgitte Bergman
Projektleder

Tlf.: +45 49 25 61 00
Mobil: +45 27 28 37 37
Mail: info@helsingorcity.dk

 
 


Se stemningsbilleder

Historien:
Helsingørs julemarked 2004 - 2009

2004
Julemarkedet åbnede første gang i 2004 og formåede at rykke hele jule-handlen i Helsingør. Julehandlen startede primo december ikke ultimo, som den hidtil havde gjort. Eksempelvis steg Red & Greens juleomsætning i 2004 med 40 % og Benettons juleomsætning med 14 %.

Mange butikker, heriblandt Inspiration og Mr. August, havde mange flere kunder og udtaler: ”Vi så andre kunder, end vi normalt plejer, i byen – folk kom langvejs fra for at opleve julemarkedet og der var en positiv strømning mod torvet”.
”Julemarkedet tiltrækker kunder fra Tyskland, Italien, England og Sverige, og ikke mindst af alt oplandet” sagde en stadeholder på julemarkedet.

Det vurderes, at julemarkedet i 2004 havde ca. 50.000 besøgende i perioden ud over den normale kundestrøm. Estimat: Det vurderes at julemarkedet bidrog med en meromsætning på ca. 15 – 20 mio. DKK. Det er ud fra en beregning, at hver af de 50.000 flere kunder lægger ca. DKK 300 – 500 i byen.

Idrætsorganisationen Elite 3000 tjente ca. DKK 100.000 for deres arbejde
i boderne på julemarkedet.

Kundestrømmen i Helsingør byen ændredes. Kunderne kom hele vejen rundt i byen, og Bjergegade og Stjernegade oplevede en stor kundestrøm mod Axeltorv/julemarkedet. Det er en udfordring i Helsingør by, at få kunderne rundt om Axeltorv idet P-pladserne primært ligger i Bycentret.

15 % flere kunder igennem Bycentret i julemarkedsperioden.

Presseomtale i danske og svenske medier for ca. DKK 300.000 med bl.a.
ca. 3 min. indslag i prime time på TV2 Lorry.

Markedsføringskampagne med bl.a. TV reklame på TV Lorry.

Detailhandlen i Helsingør tog initiativ til at udnytte Danmarks Radios julekalender ”Jul på slottet” og indledte et samarbejde med Kronborg Slot. Slottet oplevede et højere besøgstal end på en højsommerdag.

Færgeselskaberne Scandlines, HH Ferries, ACE Link samt deres samarbejds-partnere, busoperatørerne, indretter sig efter julemarkedet og anvender det i deres jule-kampagne m.m. Scandlines oplevede en stigning på ca. 10 % på landgangspassagerer og busser. Scandlines tjener ca. DKK ½ mio. på jule-markedet.

2005
Der var en stor interesse for julemarkedet i Helsingør fra andre handelsstands-foreninger, Kommuner og turistorganisationer. Heriblandt Hillerød, Næstved, Sønderborg, Esbjerg. Der har været afholdt informationsmøder med bl.a. Destination Bornholm, Ringsted Handelsstandsforening og Kommunen.

2006
I 2006 indgik Helsingør City/Udvikling Nord en kontrakt med en dansk restauratør og julemarkedet fik dermed et mere dansk præg med dansk julemad og -kager. Udsmykningen af julemarkedet blev for få midler ”fordansket” i form af høballer, juletræer, rød-hvide julehjerter og julenisser. Kuoni Travel, som er et af Danmarks største incomning rejsebureau, har de sidste 3 år har haft julemarkedet i Helsingør med i deres tourprogram for krydstogtgæster. Julemarkedet er en del af Kuoni Travels "North Sealand Christmas Markets and Castles Tour". Flere svenske busoperatører har julemarkedet med i deres juleprogram.

2007
”Tag på juletur” til Helsingør blev lanceret i magasinet Byliv. Det lykkedes detailhandlen, at få seværdigheder og museer til at bidrage med gode jule-kulturtilbud og aktiviteter og således sammen skabe en oplevelse i Helsingør udover julemarkedet. Kulturen i byen fik dermed større fokus og flere besøgende. TV2 Lorry bragte indslag fra julemarkedet.

2008

CO2 neutral skøjtebane på julemarkedet. Skøjtebanens nyhed skabte positiv presse-omtale omtale af Helsingør og julemarkedet for ca. 700.000,-. TV Avisen bragte et fire minutters indslag fra julemarkedet i prime time. Redaktionen valgte, p.g.a. den gode historie, at rykke indslaget fra kl. 18:30 nyhederne til 21. nyhederne!

Detailhandlen i Helsingør skabte et tværfagligt samarbejde med institutionen Villa 5 i Helsingør Kommune. Samarbejdet gik ud på, at detailhandlen lånte en ny indkøbt CO2 neutral skøjtebane, til gengæld hjalp detailhandlen med at skaffe sponsorer til Villa 5’s nye store Multipark. Detailhandlen sørgede for med deres netværk, at Multiparken fik 4 gratis helsider i Lokalavisen Nordsjælland og deltagelse i kulturnatten. Detailhandlen sponsorerede et musikarrangement på Axeltorv til støtte for Multiparken og udar-bejdede en direct mail kampagne til over 300 virksomheder. Indtægten fra skøjteudlejningen ca. DKK 60.000 tilfaldt Multiparken.

Ny, og meget smuk, julebelysning i Helsingørs gågader og på juletræet samt selve julemarkedet.

Herning Folkeblad arrangerede ture til julemarkedet i 2008.

Størst antal udlejede hytter og lang venteliste for leje at hytte julemarkedet.

2009
Danmarkspræmiere. Julemarkedet I Helsingør placeres omkring Helsingør Domkirke, som det første julemarked i landet.