Helsingørs Historie

 

sundtold-DSC_3895

Helsingør har en lang og spændende historie – ganske anderledes end nogen anden dansk provinsby. Det kan vi takke Erik af Pommern for. I 1429  bestemte han, at alle skibe, der sejlede gennem Øresund, skulle ankre op ud for Helsingør, hvor skipperen skulle gå i land og betale en afgift for at få lov  til at sejle videre. I samtiden protesterede man naturligvis mod den nye skat, men den fik alligevel lov til at bestå helt frem til 1857. Pengene fra  Øresundstolden gik i kongens egen lomme, så Helsingørs borgere fik ikke direkte glæde af den.Til gengæld benyttede skibenes mandskab lejligheden til  at proviantere i Helsingør, og det skabte grundlaget for den kolossale sundhandel, der i flere hundrede år frem blev Helsingørs livsnerve. Derfor er det  også naturligt, at man finder et skib i Helsingør Kommunes byvåben.

skt-mariæ-DSC5490

Man kan stadig finde minder om Øresundstolden mange steder i Helsingørs bybillede. Mest markant er Kronborg, som Frederik II lod bygge i slutningen af 1500- tallet. Kronborg rummer resterne af den gamle middelalderborg Krogen, som Erik af Pommern lod opføre for at håndhæve Øresundstolden og forsvare Helsingør. I 2000 blev Kronborg optaget på Unescos fornemme liste over verdensmonumenter. Karmeliterklosteret står desuden som det mest velbevarede klosteranlæg i hele Norden. Klosterkirken – nu Sct. Mariæ Kirke – hører ligeledes til byens seværdigheder med sine nyrestaurerede kalkmalerier og orglet, der stort set ser ud, som det gjorde i 1660’erne, da den berømte organist Diderich Buxtehude spillede på det. Få hundrede meter mod øst ligger Sct. Olai Kirke, som har været byens sognekirke. Siden 1959 han den været Helsingørs Domkirke. Den første lille kirke blev opført omkring 1200, og resterne af den kan stadig ses i Domkirkens nordmur. Gennem de næste århundreder gennemgik kirken flere om- og tilbygninger. Den fik sit nuværende udseende i midten af 1500-tallet, og i dag står den med sit fornemme ydre og kostbare inventar som det bedste udtryk for den borgerligevelstand, der dengang prægede byen. I december 2001 afsluttedes desuden en to års restaurering af Domkirken.

ældste-hus_DSC5434-copy

I Stengade er der mange smukke og spændende bygninger, der har sin oprindelse helt tilbage i den sene middelalder. Et godt eksempel er Stengade 66 “Oxernes gård” fra 1470, hvis kamtakkede gavle ud mod Gl. Færgestræde fortæller om datidens byggestil. Her kom Christiern Pedersen til verden i 1480. Det var ham, der lavede den første danske bibeloversættelse, som kaldes “Det danske sprogs fader”. Gl. Færgestræde har i det store træk bevaret sit senmiddelalderlige præg. I den anden ende af strædet mod Strandgade lå det gamle Apotek, der blev grundlagt på Frederik IIs tid og fungerede helt frem til 1970. Til trods for sit middelalderlige præg er Helsingør Rådhus i Stengade bygget i 1850’erne, men med genanvendelse af stenene fra det gamle rådhus fra 1500-tallet. Det forklarer også, hvorfor bygningen er udsmykket med Frederik II og Dronning Sophies navne. I gården bag Stengade 50 ses det smukt restaurerede baghus fra 1630 med sit oprindelige, rigt udskårne bindingsværk i brusk-barokstil. Stengade 46 præges af det svenske våben ”Tre Kronor”, og oppe på taget ses den svenske Kong Gustav IIIs imponerende våbenskjold. Forklaringen er, at bygningen blev opført i 1778 som svensk konsulat. Her konverterede den franske marskal Bernadotte – senere Kong Karl XIV Johan af Sverige – fra katolicismen til den evangeliske lære. I Strandgade 27 finder man Helsingørs ældste bindingsværkshus, som kan dateres tilbage til 1577. Som i de fleste andre huse i Strandgade har der også her været værtshus, nemlig ”Peter i Ankerets datter”. Strandgade 93 er den bygning, som Karen Blixen lod danne ramme om en af hendes fantastiske fortællinger, nemlig ”Et familieskab i Helsingør”. De øvrige huse i denne del af Strandgade giver et glimrende indtryk af den velstand, der tilflød Helsingør i “Den florissante tid” i anden halvdel af 1700-tallet. Kongensgade 12 husede tidligere Helsingør Latinskole, hvor H.C. Andersen henslæbte en ulykkelig skoletid i årene 1826-27.

danserindebrønden_DSC5515
Billedhuggeren Rudolf Tegner var i første halvdel af vores århundrede en stærkt omdiskuteret og forkætret kunstner. Han havde sin rod i i Helsingør, hvor bedstefaderen var kæmner. Selv kom han med sine værker til at sætte sit præg på byen. På hjørnet af Kronborgvej og Havnegade ses hans – her i byen meget populære – “Danserindebrønden”. Ved parkeringen på Ndr. Mole står Tegners udgaver af “Hamlet og Ophelia”, og ude på spidsen af samme mole står hans internationalt vel nok mest kendte værk ”Herakles og Hydraen”. På Helsingør Kirkegård kan man endvidere se hans måske smukkeste kunstværk: gravmælet over moderen, Sigrid Tegner. Omegnen

hammermøllen-L1040608

I Helsingørs omegn kan man finde minderne om forgangne tiders storhed og magt. I Hellebæk – Danmarks ældste industriområde – kan man opleve Bøssemagergade, Proberhuset og den stadig aktive Hammermølle – resterne af Kronborg Geværfabrik. Længere ude af kysten kan man ved Hornbæk havn se mindestenen over maleren og digteren;Holger Drachmann, der ofte opholdt sig i Hornbæk, hvor han også døde i 1908. Tæt ved står mindesmærket over Hornbækfiskernes redningsdåd, som digteren Johannes Ewald skrev om i sit syngespil “Fiskerne” fra 1778, hvorfra man mest af alt kender “Kong Christian stod ved højen Mast”. Inde i landet er den smukke, gamle landsbykirke et besøg værd og kun nogle få kilometer derfra, finder man ruinerne af Valdemar Atterdags jagtslot i Gurre. Til dette sted knytter sig en lang række sagn om Valdemar og hans Tovelille samt om den ugudelige konges vilde ridt. Han blev som bekendt berygtet for følgende formastelige udsagn: “Lad kun Gud beholde sit Himmerige, når jeg blot må beholde mit Gurre”;- og derfor må han til evig tid gå igen. Gurre har således dannet rammen om megen dramatik, ligesom det var Gurres idyl, der fik H.C. Andersen til at udbryde: ”Jeg tror, der er skjønnest i Danmark”.